Vi er i gang med at evaluere Karruselrunden 2010-2011. Blandt de svar, vi har fået ind er de fleste med topkarakter. Det er vi meget glade for.
Det der har fået en helt klar positive tilbagemelding er den kollegiale snak, deltagerne fik på udlandsturen. En aften lavede vi en rundbordssnak. Hver deltager fortalte, hvad de gik og arbejdede på, hvilke tanker og drømme, de havde vedr. deres virksomhed. Det var spændende, inspirerende og gav også meget eftertænksomhed. Deltagerne har alle store virksomheder i en branche, der har været igennem en stor økonomisk omvæltning. Det kræver nytænkning og nye strategier.
Den aften har flere nævnt som rigtig rigtig god.